Aster er særdeles velegnet til udendørs brug.
Pasning: For at holde blomsterdannelsen i gang er det vigtigt løbende at pille de visne blomster af.
Placering: Meget lyskrævende og bør derfor placeres lyst.
Vanding: Vandes ofte og moderat.
Gødning: Gerne ofte i vækstperioden.
Pleje: Tåler ikke udtørring. Kan med fordel overvintre hvis den opbevares køligt, lyst og lidt tørt uden at udtørre.
Holdbarhed: Ca. 35 dage
Aster novi-belgi har sin oprindelse i Kina og Nordamerika, idet
der i år 1575 blev registreret forskellige varianter i Italien.
Herfra fandt den vej til England og fik tilnavnet Starwort grundet
blomstens form, og fordi Aster på latin betyder stjerne.
Ordet Wort blev brugt om urter og rødder med helende egenskaber.
Aster var, ifølge urtespecialisten John Parkinson, særlig velegnet
til behandling af bid fra hunde med hundegalskab, hvis man blandede
urten med afføring fra svin og smurte det på såret.
I Frankrig kaldte man den derimod 'I'oeil de Christ' eller Kristus
øje. Først efter 1637 da John Tradescant Junior havde planten med
hjem fra en rejse til Virginia i USA, begyndte englænderne for
alvor at interessere sig for Aster.
Da man samtidig anerkendte Gregary XIII's kalender, hvori der
indgik en markering af 29. september for skytsenglen Saint
Michaelmas, valgte man på samme dag at fejre blomstringen for
Aster. I Storbritanien og Nordamerika betegnes d. 29. september
derfor stadig som 'St. Michaelmas Day'.
Aster kulturen tilhører den største af alle plantekulturer med mere end 200 varianter.